Biltorvet

TV-kampagne for Biltorvet A/S

29/08 2013

TV, Google og brugeraktivering

Efterårets reklamefremstød for Biltorvet.dk omfatter TV-spots på blandt andet TV2, Viasat og Discovery. Biltorvet.dk vil desuden fortsat være at finde med betalte placeringer på flere tusinde søgeord på Google.

Formålet med kampagnen er først og fremmest at udbygge danskernes kendskab til Biltorvet.dk som den bilportal med det suverænt bedste udbud af brugte biler fra bilforhandlere. Efterårskampagnen er en del af den samlede markedsføringsplan for udviklingen af Biltorvet.

Sammen med vores reklamebureau Unclegrey vil vi desuden henover efteråret lancere er par nye tiltag, der endnu mere effektivt sætter køberne i forbindelse med bilforhandlerne.

Ny, professionel hjemmeside?

På Biltorvet.dk gør vi meget ud af at sende brugerne videre til forhandlernes hjemmesider fordi det er her, forhandlerne kan profilere sig på en lang række punkter, som ikke kommer frem på bilportalerne. Når en bruger fra en annonce på Biltorvet.dk klikker sig videre til forhandlerens hjemmeside, er det et stort skridt i retning af en handel, især hvis hjemmesiden er informativ, professionel og engagerende. Hvis du har brug for hjælp til en ny hjemmeside eller sparring om potentialet i at udnytte mulighederne på hjemmesiden bedre, så kontakt os på info@biltorvet.dk. En ny, professionel hjemmeside kan med vores standardkoncept fås fra omkring kr. 5.000.

Link til bilen på egen hjemmeside

Brugerens oplevelse af forhandlerens hjemmeside er vigtig, og jo mere relevant indholdet er, desto større sandsynlighed for en handel. Netop derfor kan det være en særdeles god idé, at linket fra den brugte bil på Biltorvet.dk ender direkte på den samme brugte bil på forhandlerens hjemmeside. Det er der nu mulighed for via biloprettelsen i AutoDesktop.

Læg dit logo på Biltorvet.dk

Du kan helt gratis få virksomhedens logo vist sammen med bilannoncerne på Biltorvet.dk ligesom flere hundrede bilforretninger allerede har gjort det. Det eneste, det kræver, er et logo i rette dimensioner og to minutter til upload til Biltorvet.

For at komme i gang skal du logge ind på http://pro.biltorvet.dk med din mailadresse og samme password, som du benytter til vores AutoDesktop-sælgerarbejdsplads. Hvis du ikke kan huske dit password, så kan du fra login-siden få det tilsendt pr. mail. Når du er inde, kan du klikke dig frem til den side, hvor logo skal uploades. Størrelsen skal være 100x25 pixels

AutoDesktop til nybilforhandlere

AutoDesktop er nu for alvor også på vej ud til nybilforhandlerne. I de forgangne to uger er de første Opel-forhandlere ud af en lang række startet op med AutoDesktop sælgerarbejdsplads og CRM-system med integration til DMS samt finansiering og forsikring.

Der er allerede nu lavet aftaler med en del bilmærker om udrulning til forhandlerne i samarbejde med DMS-leverandørerne. Og resten af nybilforhandlerne ventes at følge trop. AutoDesktop er en moderne sælgerarbejdsplads og CRM-system, der sætter system i salgsprocessen og er let at bruge for bilsælgerne. Systemet lever desuden op til bilimportørernes krav til håndtering af leads og rapportering.

Hvis du vil i gang med AutoDesktop, så lav en aftale via vores konsulentchef Troels Meyer på tm@biltorvet.dk.

Ny bestyrelse

På generalforsamlingen i maj fik Biltorvet A/S ny bestyrelse. Den består nu af Knud Nielsen (formand), Finn Orvad (næstformand), Gitte Enggaard, Kenneth Rafn-Larsen, Lars Haldrup Petersen, Max Hartwig, Jacob Glad og Kai Jensen.