Autodesktop

Systemudvikler til spændende stilling med hjul under

17/03 2017

Vil du være en del af et firma i fuld fremdrift, hvor der hele tiden sker noget nyt? Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du får faglige udfordringer og en stor bredde i arbejdsopgaverne.

Succes i branchen
Biltorvet A/S er autobranchens egen IT-virksomhed med mange aktiver og stor vækst. Vores salgs- og kundestyringsværktøj AutoDesktop er blandt de foretrukne blandt autoforhandlere. Vores mest kendte aktiv er brugtbilsportalen biltorvet.dk, hvor ca. 45.000 biler er til salg. Det er en af Danmarks største.

Som systemudvikler indgår du i vores team for udvikling af programpakken AutoDesktop. Programpakken håndterer salgsprocesser, logistik og marketing i bilforretninger.

Opgaven for en systemudvikler
AutoDesktop er en klassisk klient/server-applikation, hvor der både er behov for at styrke indsatsen af eksisterende løsninger og udviklingen af nye. AutoDesktop er præget af et markant antal integrationer, som udvikles og vedligeholdes i samarbejde med andre IT-selskaber, hvorfor der er behov for varierende mængder af kommunikation både internt og eksternt.

Du vil skulle være med til at vurdere projekter og opgaver, forholde dig til specifikationer og give estimater samt være en del af både implementeringen, testen, idriftsættelsen og driften.

Bliv en del af den gode stemning
Der er kort vej til chefen, da vi har en meget flad struktur, og alle kan tale med alle. Kulturen er nede på jorden, tonen er frisk, og vi har det sjovt – også selvom vi har travlt og har gang i mange forskellige projekter.

Vi er en virksomhed, der lever af at være innovative. Vi følger ikke bare med udviklingen, men tegner den. Det giver et kreativt og levende arbejdsmiljø, som du bliver en del af.

Systemudvikler med gennemslagskraft
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for IT, og du har erfaring med følgende teknologier, systemer og sprog:

- .NET og C#
- Microsoft SQL Server
- Microsoft Internet Information Services
- Microsoft Windows

Men du skal også have en klar holdning til softwarekvalitetsattributter og en god forståelse for hvordan arkitektur og design hænger sammen med den kontekst software fungerer i.
Desuden kræves indsigt i brugen af design mønstre samt evne til at indgå i et konstruktiv samarbejde om refactoring.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt produktionschef Claus Hallas Nielsen på chn@biltorvet.dk eller 31 68 12 91.Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til chn@biltorvet.dk.