Autodesktop

Nyt om AutoDesktop

04/12 2015

De væsentligste forbedringer ligger umiddelbart i, at det er blevet lettere for os at servicere og fejlfinde i programmet samt at optimere på enkeltfunktioner i programmet og få dem til at køre hurtigere. Samtidig er det blevet lettere at videreudvikle programmet med forbedringer og ny funktionalitet.

Desværre blev vi onsdag ramt af et overbelastningsproblem, som varede i nogle timer. Oveni det havde vi to kortvarige udfald torsdag og fredag i sidste uge. Vi beklager de gener, de her forhold måtte have medført ude i forretningerne.

CRM i AutoDesktop
Der er i AutoDesktop et veludviklet og totalt integreret CRM-system, som fungerer på toppen af det almindelige salgs-system. Hvis du sørger for at benytte AutoDesktop konsekvent til dine salgsaktiviteter, sikrer CRM-overbygningen automatisk, at du ikke taber sager på gulvet eller glemmer opfølgning på prøveture, tilbud, m.v.
Du kan styre samtlige henvendelser (leads) fra internet ind i AutoDesktop CRM og dermed sikre, at der bliver total sporing på kilde og konverteringsrater. På den måde går ingen onlline-henvendelser tabt, og vi ser typisk, at svarhastigheden bliver markant forøget med bedre konverteringsrater til følge.
Hver sælger har sin egen kalender i AutoDesktop CRM. Du kan som bilsælger altid tage over for en kollega ved at skifte til hans kalender i AutoDesktop CRM. Der er fuld integration til Outlook. Bruger I AutoDesktop CRM konsekvent, er der styr på aftalerne i salgsafdelingen.
Reminder-systemet i AutoDesktop CRM sørger for at give både sælger og kunde påmindelser om aftaler f.eks. om prøvekørsler. Og prøvekørsler registreres let og smart gennem AutoDesktop APP’en, så du kan klare hele processen fra lige fra oprettelse af kundeemne til udskrift af slutseddel, mens du står med kunden ude ved demobilen.

AutoDesktop APP nu også med CRM
Vi udgav i slutningen af november en ny version af AutoDesktop APP med en række store fornyelser. Det vigtigste er, at du nu modtager en push-besked, når der kommer et nyt lead ind i AutoDesktop – forudsat at du har sagt ja til at modtage notifikationer fra AutoDesktop. Du har adgang til dine svar-skabeloner direkte fra APP’en, og således kan du direkte fra din smartphone eller tablet svare kunden hurtigt og kvalificeret. Mange leads munder ud i en aftale om en prøveture, og det kan du som sagt også klare direkte fra APP’en.

Digital markedsføring gennem AutoDesktop
Der er i bilforretningerne utrolig megen direkte kundekontakt, og det giver nogle helt fantastiske muligheder for at fange kundeemner op, som I kan kommunikere med bagefter enten pr. e-mail eller SMS.
Derfor lancerer vi i AutoDesktop lige efter nytår et nyt systemet til afvikling af mailkampagner. Systemet står for afsendelsen til din målgruppe, og du kan løbende følge med i, om brugerne læser dine mails og klikker sig ind på din hjemmeside. På den baggrund kan du så tilrettelægge en ny kampagne mod dem, der reagerede på den første og så fremdeles for på den måde at skubbe emner ned gennem salgstragten på en nem og billig måde.

Håndtering af samtykker (permissions)
Vi skal bare lige sikre os, at vi har styr på vores samtykker (permissions), før vi kaster os ud i systematisk digital markedsføring, fordi loven på det område er ganske kontant. Det har de færreste, og det bliver ikke lettere af, at vi bruger forskellige systemer, når vi håndterer kundeemnerne i salg og eftermarked.
Derfor lancerer Biltorvet A/S nu Samtykke.Net, som sikrer ensartet og tryg håndtering af samtykke til digital markedsføring. Grundtanken er, at uanset hvordan vi møder kunden, så bliver den måde, vi beder om og registrer samtykke til digital markedsføring på, det samme, så vi efterfølgende kan bruge de indsamlede samtykker i sikker forvisning om, at der er styr på juraen.
Alle samtykker indsamlet via AutoDesktop (også APP) vil i fremtiden lande i Samtykke.Net-databasen. Du kan også tilslutte jeres egen hjemmeside Samtykke.Net, og vi kigger nu med leverandørerne på at få samtykker indsamlet via DMS-systemer ind i Samtykke.Net.

 

De bedste hilsener fra
Biltorvet A/S
Claus Nyboe
cn@biltorvet.dk