Kundedata og markedsføring

1 jun 2017 | Biltorvet.dk

Biltorvet A/S har allieret sig med Chefjurist Karoline Thomsen fra Bilbranchen (DI). På Biltorvets årsdag var hun med som gæst, hvor hun præsenterede, hvordan reglerne er for kundedata og markedsføring.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange har store huller i viden omkring, hvordan man må kontakte sine kunder, hvordan man indsamler kundeoplysninger, og hvordan man må opbevare sine data.

Hverdagen i mange bilforretninger er, at slutsedler ligger frit fremme, og ikke sjældent bliver en fotokopi af et kørekort glemt i kopimaskinens udbakke til offentligt skue.

I følge Karoline Thomsen, Chefjurist i Bilbranchen (DI) er det vigtigt, at man som virksomhed har en procedure for, hvordan man behandler kundernes oplysninger. Man skal skrive det ned og lave en håndbog. Hvis man har en procedure og fejler ti gange, koster det mindre i bøde, end hvis man fejler én gang og ikke har en procedure.

Ser man på lovgivningen omkring kundedata og markedsføring, er der ikke helt vildt meget nyt i det. Det nye er, at der er nogle nye bødestørrelser i omløb, som nok skal få folk op ad stolen.

Nedenfor kan du downloade en gennemgang af lovgivningen med konkrete eksempler fra hverdagen, som Karoline Thomsen, Chefjurist i Bilbranchen (DI) præsenterede for de fremmødte på Biltorvet A/S’ årsdag 2017.

 

Pdf LogoPræsentation: Kundedata og markedsføring v. Karoline Thomsen, Chefjurist BilBranchen (DI)