Hjemmeside

Byttepris-funktion giver brandvarme leads

24/08 2018

Selv om kunderne ofte bliver skuffede over markedsprisen på deres byttebil, er Biltorvets bytteprisfunktion en stor succes – den giver nemlig flere bilsalg. Det viser de første erfaringer af et samarbejde med Interdan.

Den har ikke været i luften meget mere end en måned, men allerede nu vælter det ind med brandvarme leads til bilforhandlere, der via Biltorvets byttebilsfunktion sælger flere biler. Det viser den første opgørelse af et samarbejde med Interdan, hvor byttebilswidgetten har været i test på importørens hjemmeside.

”Biltorvet har lavet et godt produkt, som giver forhandlerne mange leads, hver dag. Vi kan se, at det også giver flere salg og er glade for, at vi på denne måde kan hjælpe vores forhandlere,” siger Morten Nordli, Online Marketing Manager, Interdan.

Det vælter ind
Hos Det Smilende Bilhus, Bilhuset Køge A/S er smilet stort. De er nemlig glade for de mange leads.

”Det må man sige, det vælter ind både på mails og direkte i vores salgsprogram, AutoDesktop. Og vi følger hver eneste kunde til dørs,” lover Jesper Østergaard, salgschef og medindehaver af Bilhuset Køge.

Konverteringsraten ligger da også på over 20 procent. Det betyder at hver femte henvendelse fra widgetten ender i et bilsalg.

”Tit er kunderne forundrede over, at vi rent faktisk ringer til dem. De er måske bare nysgerrige på, hvad deres bil er værd. Andre gange får vi et salg i gang,” oplever Jesper Østergaard, der bakkes op af bilhuset Henrik Wessel i Lyngby. Her er konverteringsraten på 15 procent, og det er salgschefen ganske tilfreds med.

”Vi er meget glade. Så sent som i går solgte jeg en bil på baggrund af en henvendelse fra widgetten,” oplyser Christian Nordholt, salgschef, hos Wessel.

”For os, handler det om at få den indledende dialog, og få dem talt ned i butikken og så tager vi den derfra. Det er nemlig ikke altid, at vi lige kan give den pris, som widgetten har lovet, når vi ser bilen. Men igen, når først de er i butikken, er salget op til den dygtige sælger,” mener han.

Byttepriswidgetten er gratis for forhandlere, som annoncerer på biltorvet.dk.

Morten Nordli
Morten Nordli er begejstret for byttepriswidgetten fra biltorvet.dk.

 

 

Biltorvet og Interdan tester byttepriser – en gratis succes

På Peugeots importørhjemmeside har kommende bilkunder i en måned kunnet se, hvad de kan få i bytte for deres brugte bil. Det giver et lead, som skydes afsted til den forhandler, som kunden vælger. Systemet er en stor succes og tilmed gratis for forhandleren.

Indtil videre har widgetten kun været installeret på importørens webside, men den er på vej til at blive udrullet på alle Peugeots forhandlerhjemmesider. For alle forhandlere, der annoncerer på biltorvet.dk, vil den være gratis.

I en test, Biltorvet har kørt i samarbejde med Interdan, viser de første erfaringer at byttebilswidgetten giver flere kunder i butikken. Konverteringsraterne ligger på mellem seks til 22 procent, alt efter forhandler.

”Det er et rigtigt stort element for mange i det at købe en ny bil - hvad kan man få for den gamle bil? Det er den sidste, men store brik, kunderne mangler at få udfyldt i deres research efter en ny bil på nettet. Den utryghed løser vi med widgetten,” fortæller Søren Eriksen, CPO på Biltorvet Web.

Når en kunde har været inde på importørens side og fået en byttepris, er kontaktinformationen blevet skudt afsted til den enkelte forhandlere. Kunden har via widgetten selv valgt, hvilken forhandler, der skal have kontaktinfo.

Fair markedspris
Prisen på bilen tager udgangspunkt i en algoritme, som baserer sig på markedspriser for den aktuelle bilmodel. Den korrigeres for bilens kilometertal og stand samt for forhandlerens bruttoavance og forventede udgifter til klargøring.

Men for kunden er det helt enkelt, da man via et nummerpladeopslag kan få stort set alle oplysningerne. Resten hentes via databaser, som Biltorvet enten selv ligger inde med, eller har adgang til.

Tung erfaring bag
”Vi har været i branchen i 20 år og har derfor en kolossal database at trække på. Forhandlerne behøver ikke være nervøse for, at funktionen skyder forbi. Kunden får nemlig ikke en enkelt pris, men får oplyst et interval. På den måde svarer det til, at kunden havde ringet forhandleren op for et forhåndsbud,” mener Søren Eriksen.

Før kunderne kan få oplyst bytteprisen, skal de aflevere kontaktoplysningerne og her bliver det virkeligt smart. Oplysningerne sendes nemlig direkte til sælgernes salgsstyringsprogram, AutoDesktop, som et lead. Det er i parentes bemærket også Biltorvet A/S, som står bag AutoDesktop.

”Det gør vores system smartere end noget andet lige nu, og letter arbejdsgangen for sælgerne. Samtidigt sikrer det, at forhandleren ikke går glip af de henvendelser, som widgetten skaber. Kunden får et svar med det samme, og forhandleren får et lead med det samme. Alle er glade,” mener Søren Eriksen, der også peger på, at det det giver brandvarme leads.

”De kan næsten ikke blive varmere. Kunderne har fået en idé om bytteprisen på deres bil, givet deres personlige oplysninger og er klar til næste skridt: At vælge en ny bil,” mener Søren Eriksen.

For bilforhandlere, der annoncerer på biltorvet.dk er funktionen gratis. For importørerer kræver det lidt mere opsætning og individuel tilpasning, så her er der en udviklingsomkostning forbundet med det.

 

Fakta om Biltorvets byttepriswidget:

  • Gratis for forhandlere, der annoncerer på biltorvet.dk
  • Giver kunderne en byttepris online
  • Kunderne indtaster data om deres bil og dem selv, direkte på websiden
  • Prisen udregnes automatisk efter markedsværdien mm.
  • Kundens informationer sendes til forhandleren enten som mail eller ind i bilsalgsprogrammet AutoDesktop

Interesseret? Kontakt Biltorvets support på support@biltorvet.dk eller 88 82 62 60.