Biltorvet

Biltorvet.dk reklamer på TV og i håndboldkamp

28/10 2013

Vi går nu ind i tredje uge af denne runde reklamer på TV for Biltorvet.dk. I den kommende uge fortsætter vi som i de to foregående med reklamer på primært TV2 News og TV3.

Vi har i dag søndag desuden en gulvreklame i EM-håndboldlandskampen, som transmitteres på TV2’s hovedkanal fra kl. 17.40. Dermed vil vores navn Biltorvet.dk blive rigtig godt eksponeret overfor mange hundrede tusinde personer. Kig med.
Reklamerne på TV sammen med vores øvrige reklametiltag har naturligvis til formål at øge kendskabet endnu mere til Danmarks suverænt største markedsplads for brugte biler fra bilforhandlere. 

Ny Biltorvet app på vej

Indenfor to uger lancerer vi den helt ny Biltorvet app til iPhone, iPad og Android. Vi har vist nogle ”spionfotos” af app’en her nedenfor. Vi har brugt meget tid og mange ressourcer på denne version af app’en, der på flere punkter er helt unik i forhold til hvad vores konkurrenter tilbyder. App’en er på næsten alle områder ny eller væsentligt forbedret i forhold til den gamle. 
Som den første bilportal i Danmark tilbyder vi nu, at private kan oprette bilannoncer direkte fra telefonen eller iPad’en. Tilsvarende funktionalitet kommer i den næste version af AutoDesktop app til professionelle bilforhandlere. 

Spionfotos Btapp2Spionfotos Btapp3Spionfotos Btapp1

 

Vi er branchens egen bilportal
Husk at Biltorvet er ejet af bilforhandlerne selv, og at et stærkt Biltorvet.dk er godt for branchen som helhed. Aldrig før har der været så meget konkurrence blandt bilportaler som nu, og det har en stor effekt på både pris og udbytte til gavn for hver enkelt bilforhandler. Med Biltorvet.dk sætter vi selv agendaen og prisen for annoncering på nettet, så bak op, og hjælp med at bringe budskabet ud til de kolleger, der endnu ikke har set lysetJ

Ris/ros og gode idéer modtages gerne
Vi har brug for dine inputs for at kunne blive bedre, så hvis du går med idéer til det, så tøv ikke med at melde ind.