Kære aktionær,
Den 28. maj 2020 afholder Auto IT den årlige generalforsamling.
I forbindelse med COVID-19 er der vedtaget love og bekendtgørelser, der har til formål også selskabsretligt at tage højde for den helt ekstraordinære situation, som COVID-19 forårsager. Dette betyder, at bestyrelsen i Auto IT har besluttet, at generalforsamlinger kan afholdes elektronisk uden fysisk fremmøde.
Hos Auto IT prioriterer vi højt at overholde de sundhedsfaglige retningslinjer, og derfor vil generalforsamlingen i år således udelukkende foregå online.
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 28. maj 2020 fra 10:20-11:30.
For at kunne deltage, er tilmelding påkrævet. Tilmelding kan ske ved at klikke på tilmeldingsknappen nedenfor.
Generalforsamlingen vil blive afholdt via Microsoft Teams, hvor Auto IT’s bestyrelsesformand Jacob Glad og virksomhedens administrerede direktør, Claus Nyboe, vil gå på den virtuelle talerstol. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs via chatfunktionen i Microsoft Teams.
Alle tilmeldte vil inden generalforsamlingens afholdelse modtage en kalenderinvitation med et link til mødet. Invitationen er personlig og må ikke deles.
Program 10.20-10.30 Virtuel indskrivning og gennemgang af det praktiske Dagsorden for generalforsamling Valg af dirigent Vedrørende punkt 6: Bestyrelsen har et ønske om af praktiske årsager at reducere størrelsen på bestyrelsen fra i dag 8 personer til fremover 7 personer. Bestyrelsen kan jf. vedtægterne bestå af 3 til 8 personer. Der er tre bestyrelsesmedlemmer på valg, bestyrelsen vil indstille to kandidater. |
Ordinær generalforsamling
Der henvises til selskabets vedtægter vedrørende vilkår for deltagelse i generalforsamlingen, idet det særligt fremhæves:
… at kapitalejere kun kan deltage i og udøve stemmeret for de kapitalandele, som kapitalejeren på registreringsdatoen – det vil sige en uge før generalforsamlingens afholdelse – enten er blevet noteret for i ejerbogen eller for, hvilke kapitalejeren på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse til selskabet og
… at kapitalejeres deltagelse i generalforsamlingen er betinget af, at kapitalejeren senest tre dage inden generalforsamlingens afholdelse har anmeldt sin deltagelse til selskabets bestyrelse. Anmeldelse kan ske ovenfor ved at klikke på knappen “Tilmeld dig til Auto IT’s generalforsamling her“.
Praktisk Dato og tid Sted Deadline for tilmelding |
|
Med venlig hilsen
Auto IT