Indbydelse til generalforsamling og årsdag 2018

30 apr 2018 | Biltorvet.dk

Biltorvet A/S inviterer alle bilforhandlere og tilknyttede brancher til årsdag den 22. maj 2018 Bilkunderne kommer ikke længere i din butik for at få at vide, hvilken bil, der passer dem bedst. De kommer for at købe. Øvelsen er derfor at få tiltrukket dem online og fastholde dem digitalt. Det handler Biltorvets årsdag den 22. maj om.

Bilkundernes behovsafdækning sker i dag online via internettet. Når de kommer i din forretning, er de klar til at købe. 1,6 gange en kunde kommer i din bilbutik, sker der et salg, viser statistikker.

Rygraden i Biltorvets årsdag den 22. maj i år bliver tre faglige workshops, som tager udgangspunkt i, hvordan du indfanger og fastholder bilkunderne online og digitalt.

Det sker i en hyggelig atmosfære, hvor der kan komme en god og tæt dialog om tingene. Meningen med dagen, er at give jer indsigt, faglig viden og inspiration til at sælge biler på nye digitale veje. Men også at fodre Biltorvet A/S i videreudviklingen af digitale produkter til bilsalg.

 

Temaer

 

Temaerne for de tre workshops er bygget op omkring den digitale kunderejse:

Trin 1 handler om at komme ud til de rigtige kunder og måle på, hvor godt man gør det, så man undgår at bruge penge på markedsføring, der ikke fører til salg.

Trin 2 handler om at etablere kontakt med kunderne og fastholde dem.

Trin 3 handler om at lave et salg effektivt og fejlfrit.

 

Den klassiske salgstragt er udvidet med flere niveauer, hvor bilforhandlere har mulighed for at fiske efter potentielle kunder.

 

Workshops

 

Workshop 1: Digital markedsføring – potentielle leads
  • Hvordan sikrer du dig, at dine bilannoncer og din forretning bliver set af de rigtige bilkøbere på internettet?
  • Det handler om at fiske effektivt efter brugere, som kunne blive til leads og senere kunder.
  • Sådan måler du effekterne af din annoncering og dine øvrige tiltag som retargeting og SEO-optimering.

Workshopleder er direktør for Biltorvet A/S Claus Nyboe.

 

Workshop 2: Digital tilstedeværelse – skab leads
  • Her handler det om at konvertere brugere på dine digitale kanaler til leads, som senere kan blive til kunder.
  • Hvordan kan du blive mere relevant for dine kunder online og indføre mere selvbetjening? Hvordan gør man en hjemmeside mere dynamisk og datadreven?
  • Biltorvet A/S præsenterer Online-bilsalg, Online-servicebooking, optimering af websider, SEO og retargeting samt analyse af dine kunders færden via Google Analytics og sociale medier som Facebook.

Workshopleder er CPO/Product Owner Web, Søren Eriksen.

 

Workshop 3: Digital forretning – fra leads til salg
  • Hvordan konverterer du leads til kunder gennem den klassiske salgstragt med kontakt, prøvekørsel, tilbud, salg og fastholdelse?
  • Biltorvet præsenterer en række værktøjer, som bliver brugt med succes af mange bilhuse. Du sparer tid på administration og undgår fejl. Vi kigger blandt andet på DMS-integration i AutoDesktop, CRM, digital signatur, digitale køresedler, Service-online og meget mere.
  • Undgå at komme på kant med den nye persondataforordning og markedsføringsloven med Samtykke.Net.

Leder af workshoppen er COO/Chef for forretningsdrift i Biltorvet, Peter Larsen og CTO/IT-udviklingschef Anders Pedersen.

 

Program:

10.00-10.40      Indskrivning til generalforsamling, kaffe og brød (kun for aktionærer)

10.40-12.00      Generalforsamling (kun for aktionærer)

12.00 – 12.45  Frokost

12.50                Velkomst

13.00 – 13.45    Workshop 1

13.50 – 14.35    Workshop 2

14.35                Severins berømte kagebord

15.00 – 15.40    Workshop 3

15.45                afslutning og opsummering.

16.00                slut

 

Praktisk:

Tid: Tirsdag den 22. maj 2018

Sted: Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

Deadline for tilmelding: Fredag den 11. maj 2018

 

Klik her for tilmelding